CIMCO Edit 6 er den foretrukne editor for professionelle CNC-programmører, der kræver et pålideligt, fuldt udstyret og professionelt editerings- og kommunikationsværktøj.
CIMCO Edit 6 er den seneste version af markedets mest populære CNC-programeditor.
Med over 80.000 licenser distribueret i løbet af de seneste få år, er CIMCO Edit
den foretrukne ediotr for professionelle CNC-programmører, der kræver et fuld
udstyret og pålideligt, prisgunstigt og professionelt editerings- og
kommunikationsværktøj.
Alle aspekter af CIMCO Edit 6 er nye, fra det feltinddelte layout
med faner, til de dynamiske værktøjslinier og menuer. CIMCO Edit 6
inkluderer også nye og stærke værktøjer, så som forbedret filsammenligning,
en rekonstrueret grafisk simulering og det nye NC-assistent programmeringsværktøj.
Fuldt udstyret CNC-editor
CIMCO Edit 6 stiller med et omfattende sæt uundværlige
editeringsværktøjer, nødvendige for at opfylde kravene
til moderne CNC-programeditering.
Der er ingen begrænsning på programstørrelse, og funktioner, der er
specielle for CNC-kodning, så som linienummerering/-renummerering,
tegnbehandling og XYZ-afstandsmåler er inkluderet. Ligeledes inkluderede
er matematikfunktioner som grundlæggende matematik, rotation, spejling,
værktøjskompensering og offset. CIMCO Edit 6 tilbyder alle de funktioner,
som kan forventes af en editor, herunder drag-and-drop teksteditering,
og det bedste er, at CIMCO Edit 6 er fuldstændig konfigurérbart og let
kan tilpasses ethvert eksisterende CNC-programediteringsmiljø.
Hurtigere editering med NC-assistent
NC-assistenten gør det hurtigere og lettere end nogensinde før at
editere NC-kode. Peg på hvilken som helst M- eller G-kode, og
NC-assistenten identificerer koden, hvorefter du let kan ændre
værdier ved hjælp af en interaktiv brugerflade, der er forbundet
med CNC-koden. Indtast blot de ønskede værdier for enhver variabel,
og NC-assistenten opdaterer CNC-koden automatisk.
NC-assistenten i CIMCO Edit 6 gør det muligt hurtigt at indsætte og
editere komplekse cykler og operationer. CIMCO Edit 6 inkluderer
indbyggede cykler og makroer for de mest almindelige operationer,
så som program start, program stop og værktøjsskift. Du kan også
gemme eller kreere specielle cykler og makroer til de operationer,
der er mest almindeligt forekommende i din egen opsætning og dine
egne applikationer.
Grafisk simulering
Simuleringen til 3D-fræsning /2D-drejning håndterer dine CNC-programmer
til 3-akset fræsning og 2-akset drejning med step og uafbrudt forlæns
og baglæns simulering. Editér CNC-programmet, og ændringen vises
automatisk i simuleringen. Analysér simuleringen med dynamisk zoom-,
panorerings-, rotations- og målefunktioner. CIMCO Edit 6 understøtter
solid visualisering af NC-kode, med kollisionscheck af værktøjsholder
og påvisning af underskæring.
Intelligent filsammenligning
CIMCO Edit 6 indeholder en hurtig og fuldt konfigurérbar
filsammenligningsfunktion, der med filerne vist ved siden af hinanden
gør det hurtigt at udpege ændringer i CNC-programmet.
Filsammenligningsfunktionen udpeger ændrede og slettede/indsatte
linier, men ignorerer almindelige ændringer i formatet, så som mellemrum
og renummerering af blokke.
CNC-kommunikation og DNC
CIMCO Edit 6 kan DNC-kommunikere driftsikkert via RS-232 med
en lang række CNC-styringer. Med det rette DNC-tilvalg kan man
sende og modtage CNC-programmer til og fra flere maskiner
samtidigt, inde fra CIMCO Edit 6.
Understøttelse af Mazatrol-filer
Se Mazatrol-programfiler direkte i CIMCO Edit i stedet for på
Mazak-styringen ude i værkstedet. Gennemgå og efterkontrollér
programændringer med Mazatrols filsammenligning.
Læs mere om Mazatrol Viewer som tilvalg til CIMCO Edit her (pdf).
CNC-Calc 2 - 2D-CAD-tilvalg til CIMCO Edit 6
CNC_Calc er en fuldt udbygget 2D CAD-løsning, som arbejder inde
fra CIMCO Edit 6. Denne tilkøbssoftware er hurtig og effektiv
til løsning af problemer med kompleks 2D-geometri. Man kan tegne
eller importere (DXF) 2D-geometri, specificere fræsedybde, ind-
og udløbsbevægelser og andre værktøjsbanevariabler, og hurtigt
generere CNC-kode til kontur og boring i ISO- og andre dialogformater..
Læs mere om CIMCO CNC-Calc 2 her.