Hvorfor nøjes med at sende CNC-programmer ud i værkstedet, når man også kan medsende opstillingsark, værktøjslister, billeder og anden vigtig information, som kræves for at tilvirke emnerne?
PDM blev udviklet som en udvidelse af NC-Base. Det sætter dig i stand til ikke bare at styre alle dele af dine programmer, men også at skabe en struktur af alle de filer, der er nødvendige under produktionsprocessen, begyndende med projektet og dine stamdata, og hele vejen til din CAM-fil og alle tilhørende dokumenter.
Dette gør arbejdet endnu hurtigere og mere effektivt, fordi CNC-programmøren og maskinarbejderen straks har adgang til alle nødvendige filer og dokumenter.
For at kunne nå de højeste målsætninger med produktivitet og kvalitet både i dag og i fremtiden, er det afgørende, at de korrekte oplysninger og data tilflyder de rigtige folk og maskiner så effektivt som muligt.
PDM er det styringsværktøj, der mest effektivt lader dig organisere og styre dine CAM-filer samt tilhørende produktionsdokumenter. Det sker ved anvendelse af en driftsikker og hurtig SQL-relationsdatabase. CIMCO PDM og NC-Base udgør dit produktionscenter, udviklet til at anvendes af specialister i programmeringsafdelingen så vel som i værkstedet.
Med PDM og NC-Base kan CNC-programmører og produktionsmedarbejdere samle virtuelle mapper med alle de data, der er nødvendige for maskinarbejdere, operatører, kvalitetsmedarbejdere og andre, der har ansvar for de færdige emner.
Hvorfor nøjes med at sende CNC-programmer ud i værkstedet, når du også kan medsende opstillingsark, værktøjslister, billeder og anden vigtig information, som kræves for at tilvirke emnerne? Med PDM kan du få adgang til alle disse informationer på en hvilken som helst PC i dit netværk, hvor PDM Client er installeret.
Tilknyt alle typer produktionsdata til dine CNC-programmer for at minimere fejltagelser og kasserede emner. Du kan også tilknytte filer, der er lavet i andet end CIMCO Edit, så som værktøjslister, opsætningsark, inspektionsnotater m.m., eller få dem automatisk genereret fra data indeholdt i dit CNC-program. Du kan også starte eksterne applikationer til gennemsyn eller editering af alle filtyper.
En kritisk del af ethvert informationsstyringssystem er at kunne kontrollere, hvem der kan tilgå og ændre information. Denne opgave løser CIMCO NC-Base ved at bruge et meget fleksibelt bruger-/gruppe-adgangskontrolsystem, som giver administrator mulighed for at bestemme, hvem der har lov til at læse, ændre, godkende filer m.m.
CIMCO PDM er fuldt integreret med NC-Base og CIMCO DNC-Max. Sidstnævnte er CIMCOs hovedprodukt inden for DNC-netværksløsninger, og sætter operatører i stand til at hente og lagre CNC-programmer direkte fra CNC-styringen.